
218
Lindenborg set fra nordvest. I for-
grunden voldgraven.
Morten Pedersen, Aalborg Historiske
Museum 2006.
Voldgravsanlægget og dets afgrænsning af den firkantede borgban-
ke er velbevaret. Indsnævringer af Lindenborg Å har i det 20. århund-
rede i nogen grad ernet en del af oplevelsen af herregårdens pla-
cering midt i de lavtliggende vådområder. Det samme har en massiv
træbevoksning omkring selve herregårdsanlægget. Landskabets skif-
tende karakter fra bakkedragene mod nord og syd til ådalens brede
og lave strøg – samt ved nærmere øjesyn herregårdens placering heri
– fremstår dog stadig tydelig. Den tidligere færgefart over ådalen er
i dag erstattet af et moderne broanlæg, der fører landevejen mellem
Aalborg og Hadsund ca. 250 meter øst for Lindenborg.
Sårbarhed og virkemidler
Hovedbygningens søndre og østre fløj (henholdsvis 1583 og for-
mentlig 1616) med de nord, øst og syd for liggende grave har været
fredet siden 1918.
Der synes at være taget hånd om anlæggets vedligeholdelse, bl.a.
ved den nævnte restaurering af herregårdens murværk. I lyset af
den Schimmelmannske Fond ejerskab af såvel bygninger som om-
kringliggende arealer synes kulturmindet ikke umiddelbart truet.
Slottet og den omgivende park er ikke åben for offentligheden. En
delvis fældning af den store træmasse omkring herregårdsanlægget
ville være en markant styrkelse af oplevelsen af kulturmiljøet.
Bonitering
Med placeringen på et fra naturens hånd letbefæsteligt sted er Lin-
denborg repræsentativ for middelalderens borg- og herregårdsbyg-
geri. Kulturmiljøet afspejler på den måde tydeligt den nære sam-
menhæng med sit naturgrundlag.
Den smukke bygningsmasse er med placeringen i det lave dalstrøg
forbundet med en stor oplevelsesværdi, der dog ville være endnu
større, hvis herregården blev synliggjort ved fældninger af den om-
givende træbevoksning.
Kontekst/sammenhænge
Lindenborg er med sin befæstede karakter blot ét af flere borgag-
tige anlæg i det øvrige Himmerland og Danmark. Fra renæssancen
kan i Nordjylland fremhæves det markante Villestrup og Kokkedal
samt som mere beskedne eksempler Lerkenfeldt, Salling Østergård
og Lynderupgård, hvor beboelsesbygningerne var mere ydmyge, og
hvor bindingsværksbygninger indgik i anlæggene.
Comentários a estes Manuais