
129
med de mange tilknyttede arrangementer fik – ligesom de projek-
ter, der samtidigt markant var ved at forandre Aalborgs udseende –
positive omtaler i den landsdækkende presse.
En af Glahn og Odgårds tegninger
til Ønskehuset. Tegning fra Aalborg
Kommune, Teknisk Forvaltning.
De tre forskudte udstillingshaller og den halvcirkelformede bygning
var midlertidige trækonstruktioner, som (på nær én) blev nedtaget
efter udstillingens lukning. Rundbuehallen – der blev opført over en
stålkonstruktion – var derimod tiltænkt en mere permanent rolle, og
den blev udlejet til arrangementer i de følgende år, inden den blev
taget i anvendelse til de næstfølgende udstillinger. Aalborgtårnet
var oprindeligt tiltænkt en midlertidig rolle, men blev i 1934 solgt til
Det broderlige Skydeselskab og fik lov til at blive stående.
Et af de små huse på den gamle Ve-
stergade, der blev ernet ved Vester-
brogennembruddet. Akvarel Aalborg
Historiske Museum.
Foto: Jan Sloth-Carlsen.
2. Vesterbrogennembruddet
Med placeringen af indgangsportalen til Nordjysk Udstilling ved Ho-
brovej etableredes en direkte forbindelse til en af de nye attraktio-
ner i Aalborg – ud over selve udstillingsarealet – som man ønske-
de at vise frem ved udstillingen, nemlig Vesterbros gennembrud fra
indfaldsvejen til Aalborg fra syd, Hobrovej, gennem det middelal-
derlige gadenet frem til den nye Limordsbros landing på ordens
sydside.
Gennembruddet var blot en af flere saneringer af hele kvarterer
omkring den middelalderlige bykerne i 1930’erne, herunder det
gamle Skolegadekvarter. Nedrivningerne og gadeomlægninger var
for størstedelen båret frem af især socialdemokraternes krav om et
moderne bylandskabs lys, hygiejne, moralsk levned og frisk luft, og
de fandt ikke mindst sted af hensyn til den voksende bilisme, der
passede dårligt ind i det gamle gadenets smalle og krogede vejsy-
stemer.
Comentários a estes Manuais