
139
Kulturmiljøet omfatter Aalborgs centrale bydel omkring åhavnene
og havnen mellem broerne - fra Slotsgade i øst til Vesterbrogade i
vest og Algade i syd. (Visse gamle gader, f.eks. Nørregade, Sønder-
gade m.v. er forbigået, da de ikke skønnes at have direkte forbin-
delse med havnemiljøet.)
En stor del af området er udpeget som kulturarvsareal (DKC nr.
120516-52).
Tid
Middelalder - Helligåndsklostret (1050-1536), renæssance (1536-
1660) og nyere tid (efter 1660). For havnens vedkommende - fra re-
næssancen til 1897.
Karakteristik
Købstadshavnen
Da Aalborg opstod i vikingetiden var det ikke ved selve Limorden,
men et stykke oppe ad Østerå, hvor forholdene gjorde det bekvemt
at have skibe liggende, og hvor en lerbanke gjorde bredderne til-
strækkeligt tørre til, at man kunne bygge huse. Østerå var herefter
byens havn, først alene, siden suppleret af Vesterå og nye havne-
anlæg ud mod Limorden. De strukturer, som skal omtales i det føl-
gende, og hvis spor fortsat kan iagttages, opstod i renæssancen og
bevaredes indtil udgangen af 1800-årene.
Jacob Himmerig, Tønnies, ca. 1860.
Aalborg Stadsarkiv.
Vikingetidens Aalborg lå med centrum omkring det nuværende ga-
dekryds Østerå/Algade, men efterhånden flyttedes tyngdepunk-
tet mod nord og ud mod Limorden. I renæssancetiden opførtes en
række købmandsgårde på opfyldt jord langs Østerå fra Bispensga-
de til Ved Stranden. Bygningerne var hovedsagelig af bindingsværk
Comentários a estes Manuais