116
På trods af en lokalplan møntet bl.a. på at friholde et areal ved Ridemands
Mølles møllesø for bebyggelse er søen i stigende grad blevet omkranset af
bebyggelse fra den voksende Godthåb by, hvorved de sidste fornemmelser
for både møllens og fabrikkens etablering i et landdistrikt ved en vandkraft-
kilde trues. Denne udvikling bør stoppes. En nylig opførelse af en garage
ved udgravning direkte ind i dæmningen ved møllens stuehus er særdeles
uheldig.
Der er ligeledes fare for, at de sidste rester af arbejderboligerne i
Godthåb by forsvinder som følge af omfattende bygningsrenoverin-
ger, ombygninger eller nedrivninger af såvel stuehuse som tilbyg-
ninger. De eksisterende lokalplaner udgør ingen sikring mod det-
te, og det ville derfor være ønskeligt, om der fremover kunne ind-
arbejdes retningslinier i lokalplanlægningen. Den nylige nedrivning
af Zincks første skole har ernet et meget væsentligt element af det
oprindelige patriarkalske præg, fabrikken har sat på landsbyen.
Eksistensen af familien Zincks have langs med vandreguleringssy-
stemet er truet af forfald, og der burde gennemføres en genopret-
ning (med efterfølgende vedligehold) af anlægget i overensstem-
melse med dets oprindelige udformning.
Der blev i 2004 udarbejdet et fredningsforslag for en del af byg-
ningsmassen samt elementer af vandreguleringssystemet. Bygnings-
fredningen blev gennemført i foråret 2006 og omfatter: Vestre Sme-
die med inventar, kedelhuset med skorsten, turbinetårnet og tørre-
laden ved Taastrupvej. Landskabsfredningen omfattende vandkraft-
systemet er er endnu ikke afsluttet medio 2006.
Bonitering/vurdering
Hele området udgør et typisk og enestående velbevaret eksempel
på Danmarks allertidligste industrier. De naturmæssige, teknologi-
ske og sociale forudsætninger kan endnu erkendes og formidles på
stedet i en autentisk form.
Udnyttelsen af vandkraft til såvel middelalderlige mølleanlæg som
tidlige industrier er repræsentativ for både Danmark og det øvrige
Europa, hvor der ligeledes kan iagttages eksempler på behovet for
at etablere boliger, institutioner mm. for at tiltrække og fastholde
arbejdskraft til industrier placeret i landdistrikter.
Fabriksanlægget er autentisk i den forstand, at det ikke er forstyrret
af andre faktorer end fabrikkens drift. Muligheden for at se maski-
nerne i fabrikkens smedjer i drift er i særklasse.
Dertil rummer hele vandreguleringssystemet en naturmæssig stor
oplevelsesværdi.
Kontekst/sammenhænge
Godthaab Hammerværk vidner om en begyndende industriel ud-
vikling i Nordjylland allerede i 1700-tallet og dermed nogenlunde
samtidigt med det øvrige Danmark. Ud over fabriksetableringer i
Aalborg blev der etableret flere produktioner i amtets landdistrikter,
dels ved regionens herregårde dels i forbindelse med vandløb, der
som ved Godthaab Hammerværk blev udnyttet som kraftkilde.
Spor efter disse tidlige fabriksetableringer i landdistrikterne findes
bl.a. ved Gudumlund, hvor et fabriksanlæg blev etableret o. 1780 i
første omgang med tekstilfabrikation for øje. Her tjente Lindenborg
Comentários a estes Manuais