
130
Vesterbrogennembruddet, hvor samlede boligområder blev ernet,
veje blev udvidet og flyttet, og industrier som kemikaliefabrikken
Hygæa og De Danske Spritfabrikker blev flyttet til andre placeringer
i byen, kom imidlertid til at stå som et symbol på det socialdemokra-
tiske bystyres idealer og handlekraft. Kun enkelte af de gamle be-
byggelser langs især strækningens vestside fik lov at blive stående.
Ekspropriationen, nedrivningerne og vejanlæggelsen af den nye Ve-
sterbro blev gennemført med kommunale og statslige midler med
stor fart i to overordnede faser i perioden fra april 1930, hvor be-
slutningen blev truffet på et byrådsmøde, til november 1932. Fra
april 1930 til oktober 1931 blev strækningen fra Kildeparken med
en ny viadukt over jernbanen til Algade færdiggjort, og frem til no-
vember 1932 blev den sidste del ned mod Borgergade anlagt, såle-
des at der kunne fremvises et gennemført gadeanlæg fra Aalborgs
sydlige indfaldsvej til Limordsbroens landing ved Nordjysk Udstil-
ling det efterfølgende år. Vejforløbets midte var indrettet til parke-
ring.
Vesterbro 2003 med det sydlige
hjørne mellem Algade og Vesterbro
til venstre. Det konkave tårn sikrer,
at oplevelsen af de moderne bebyg-
gelser ikke forstyrres af borgerhu-
set i Algade. Funkisbygningen med
det runde vindue er hårdt ramt af
ombygninger af det oprindelige vin-
duesparti, ændringer i facadernes
overflader og tilføjelsen af en gesims
foroven.
Foto: Jan Sloth-Carlsen.
Især overfarten over jernbanen indebar en markant forandring af
de landskabelige forhold i området, idet løsningen med en viadukt
indebar, dels at jernbanesporene skulle sænkes, dels at vejforløbet
hen mod viadukten måtte hæves. Fra viadukten og hen mod Alga-
de, hvor terrænet naturligt udgjorde en forhøjning, blev vejen hævet
med en jernkonstruktion, hvorunder der blev indrettet parkerings-
kælder. Syd for viadukten blev vejhævningen på borgmesterens øn-
ske ligeledes opført over en moderne jernbetonkonstruktion.
Den efterfølgende bebyggelse langs gennembruddet blev overladt
til private bygherrer og investorer, og hele arbejdet blev samordnet
af et såkaldt Vesterbroudvalg (senere Udvalget for tekniske Anlig-
gender) og af borgmesteren selv.
Nybyggeriet langs Vesterbro blev i 1930’erne – selvom der aldrig
kom til at ligge en samlet plan for bebyggelsen – i stadig stigende ud-
strækning udført som moderne funkisbebyggelser, der gav stræknin-
gen et udtalt storbypræg. De nye bygninger kom dermed til at mar-
kere et brud i forhold til det hidtidige gadebillede, og dette brud blev
yderligere understreget af de nye bygningers højder på helt op til 5
Comentários a estes Manuais